Praktiske informationer

 

Ankomst/Afrejse

Der er adgang til lejligheden fra kl. 15.00. Afrejse inden kl. 12.00.
Du vil på forhånd modtage en mail med koden til nøgleboksen (som er placeret udenfor hoveddøren) således at du selv kan låse dig ind ved ankomst. Du kan således ankomme og rejse på det tidspunkt der passer dig. Ved afrejse lægges nøglen igen i nøgleboksen.
Se vejledningen til nøgleboksen her

 

Bybusser

På Nørreport (100 meter fra Knudrisgade) finder du rute 1A, 12, 14, 15, 18, 20, 100 og 200. Se mere på www.midttrafik.dk.
Knudrisgade ligger i gåafstand fra centrum, men tager du en natbus er der natten efter fredag og lørdag afgang kl. 1.00, 2.30 og 4.00 med ankomst ved Nørreport 6 minutter efter.

 

Cykler

Det er gratis at benytte bycyklerne døgnet rundt. Du finder mere end 400 bycykler i ét af de cykelstativer, som er placeret 57 forskellige steder i Aarhus. 
Flere af stederne er inden for 100 meters afstand af Knudrisgade: Kirkegårdsvej, ved Arkitektskolen og ved østbanen.
Se mere om bycykler i Aarhus her

 

Fitness

Indenfor 100 meter finder du både Fitnessworld og S-A-T-S. Er du ikke medlem er det begge steder muligt at tegne medlemskab for en enkelt dag.

 

Husdyr

Vi kan desværre ikke tillade husdyr i lejligheden.

 

Indkøb

Der er en række indkøbsmuligheder i nærheden, herunder en døgnåben 7/11 100 meter fra lejligheden.

 

Internet

Der er gratis trådløst internet til rådighed i lejligheden. Der er også et PDS kabel, så du evt. kan tilslutte din PC direkte til routeren.
Der er et kort kabel som på forhånd er tilsluttet den bærbare PC der står til rådighed i lejligheden. I skuffen i stuen finder du et længere kabel.

 

Køleskab/fryser

Der er både køleskab og en rummelig fryser i lejligheden.

 

Parkering

Der er fri / gratis parkering i Knudrisgade fra kl. 18.00 til 08.00.
100 meter fra lejligheden er der et offentligt parkeringsanlæg, hvor der kan parkeres mod betaling. Indkørsel fra Kaløgade.
Se parkeringsmulighederne på kortet her: http://www.knudrisgade.dk/content/parkering-ved-hotel-og-ferie-lejlighed-i-aarhus

På det offentlige parkeringsanlæg er det muligt at holde indendørs i kælderen. Der betales kun for parkering i dagstimerne (9-19 på hverdage og 9-16 lørdage). Taksterne er stigende takster med kr. 12,- for første time, 15,- for anden time og 20 for efterfølgende timer.

På beboerparkeringen kan der holdes gratis i tidsrummet 16-08.

 

PC

Der er en Bærbar HP Pavilion Entertainment PC med 17" skærm til rådighed.

 

Plantegning

Se plantegning her: http://www.knudrisgade.dk/content/plantegning-hotel-og-ferielejlighed-knudrisgade-aarhus
Stuen ligger ud mod Knudrisgade og soveværelset ligger ind mod baggården.

 

Rengøring

Der er inkluderet slutrengøring i prisen.

 

Rygning

Der må ikke ryges i lejligheden.

 

Sengelinned/håndklæder/viskestykker

Der ligger sengelinned, håndklæder, viskestykker og karklude klar ved ankomst. Der ligger som udgangspunkt sengelinned til 2 personer. Hvis I bliver flere (op til 4 personer) så skriv det i bemærkningerne, så bliver der lagt ekstra klar ved ankomsten.

 

Strygejern

Der er både strygejern og strygebræt i lejligheden

 

TV

I stuen er der et 40" fladskærms TV.
I soveværelset et mindre fladskærms TV.
Se her hvilke kanaler der er tilgængelige:
http://www.knudrisgade.dk/en/content/tv-kanaler-til-r%C3%A5dighed-i-hotellejligheden-i-knudrisgade-aarhus

 

Vaskemaskine og tørretumbler

Ved længerevarende ophold kan der gives adgang til vaskemaskine og tørretumbler.